Vand 
Udskriv siden

BvB har de seneste år haft flere skadesager, hvor der er konstateret alvorlige problemer med vandinstallationerne.

Primært drejer det sig om tæring, og oftest på grund af sammenblanding af metaller.

At der sammenblandes flere forskellige metaller i installationerne kan skyldes, at der fx indbygges flere ventiler og at der er kommet nye løsninger med forskellige materialer.

Vandets sammensætning har også betydning, mange steder er den inden for de sidste år blevet ændret, så vandet er mere aggressivt. Det vil sige at vandet fremmer den kemiske proces, der opstår mellem de forskellige metaller i rørinstallationen.

Det betyder, at materialer der før var helt almindelige at bruge i en installation, lokalt kan være direkte uegnede.