Du skal – som ejer - skaffe adgang til ejendommen og til eventuelle boliger.
Ved 1-års eftersynet holder eftersynsfirmaet formøde med dig eller din repræsentant inden eftersynet. Du skal inden eller på mødet oplyse om de svigt eller skader, du har kendskab til og du skal aflevere de udfyldte beboerskemaer til eftersynsfirmaet.
BvB anbefaler, at du eller din repræsentant deltager i eftersynet.
Eftersynet
Ved eftersynet besigtiges synlige bygningsdele og konstruktioner ved stikprøver.
For de forhold, som befinder sig skjult i konstruktionerne, bliver kvalitetssikringsmaterialet yderligere gransket.
Ved tegn på væsentlige svigt eller risiko for skade gennemfører BvB et særligt eftersyn, hvor konstruktioner eller installationer skilles ad.