Stop for brug af bly i byggeri 
Udskriv siden
15-10-2007 

Stop for brug af bly i byggeri

Miljøminister Connie Hedegaard indfører fra 1. november 2007 et totalt forbud mod at bruge bly i byggeri. I dag må bly erstattes med bly, når der bygges om i eksisterende huse, mens det er forbudt i nybyggeri. De nye regler forbyder al anvendelse, og det betyder, at forbruget af bly falder med i alt cirka 4000 tons om året.

 

BvB har allerede i forbindelse med projekt GODE TAGE gjort opmærksom, at der er en række alternative produkter på markedet, ligesom vi på hjemmesiden godetage.dk har henvist til SBi Anvisning 201, Blyfri tagdækninger, 2002 der beskriver hvilke løsninger der kan erstatte blyinddækninger på tage.

 

På miljøministeriets hjemmeside mst.dk kan man læse om udvikling af miljørigtig, blyfri inddækning, og desuden kan vi henvise til BYG-ERFA bygerfa.dk, som har udgivet bladnummer (37) 06 04 06 - Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly.